Judith Kyst: Hvordan bliver vi klar til national skolemad?

Grøn aktivisme: Sådan engagerer vi unge i planterig mad.

Tal om mad: Så mange får slet ingen grøntsager til aften i 2024!

3 skarpe: Danmark har en overset styrkeposition på skolemad, siger Rasmus Gøtsche.

Kære modtager

Tak, fordi du har åbnet Madkulturens nyhedsbrev! Her serverer vi hver måned en afmålt anretning fra madkulturens verden. Den skal give dig indsigt i de vigtigste tendenser – og inspiration til at bringe madkultur i spil som en del af dit virke.

Her på nyhedsbrevets første linjer stiller jeg hver gang skarpt på et punkt, hvor mad og måltider kan gøre en stor forskel for vores samfund. Jeg lægger for med skolemad, som for tiden er et ufravigeligt emne.

Den politiske samtale om skolemad mundede i juni ud i en høring på Christiansborg. Og den fortsætter ind i et efterår med flere reformer og udspil, hvor skolemad kan være en oplagt brik.

Mange aktører er nu enige om potentialet i og behovet for skolemad, og den enighed begynder at give genlyd i det politiske landskab. Derfor tror jeg snart, vi er nået til drøftelser om finansiering, ansvarsfordeling og implementering.

Det er en stor fordel, at dagsordenen om national skolemad på den måde modnes. Men jeg ser også en risiko for, at national skolemad bliver et spørgsmål om alt eller intet. Det stiller os i et dilemma:

På den ene side skal vi videre med at udvikle skolemad her og nu. Flere skoler og kommuner står på spring med lokale visioner, men mangler en økonomisk håndsrækning for at komme videre.

På den anden side kalder en ambitiøs plan om national skolemad på både tid, omtanke og klog implementering. Det er der 3 grunde til:

• God skolemad er ikke bare mad, men hænger sammen med en stærk mad- og måltidskultur på skolerne. Det kræver et engagement, som skal modnes i kommune- og skoledanmark.
  
  
• De positive effekter kommer over tid og afhænger især af madens kvalitet. En beslutning om national skolemad bør derfor hænge sammen med en klar kvalitetsstandard og definition af de ønskede samfundseffekter.
  
  
• I Danmark kan skolemad ikke indføres som en skabelonløsning for alle. Skoler og kommuner har forskellige rammer og frihed til at finde lokale løsninger. Det kalder på fleksibel implementering med adgang til sparring.

Løsningen må være at arbejde med skolemad i to spor: Et, hvor vi giver hurtig hjælp til de engagerede frontløbere. Og et andet, hvor vi tager os den nødvendige tid til at udvikle de bedst mulige rammer for skolemad i Danmark på længere sigt.

I Madkulturen bidrager vi i første omgang med et rådgivningsteam, som lige nu rejser rundt med vejledning til kommuner og skoler. Læs mere nederst i 3 skarpe til Rasmus Gøtsche, der leder rådgivningsteamet.

I en helt anden boldgade får du denne gang også gode råd til at engagere unge i grøn madaktivisme og et helt nyt tal for grøntsager i vores mad.

Tøv ikke med at dele nyhedsbrevet med en ven – eller svare tilbage på denne mail, hvis du har input eller kommentarer!

Bedste hilsner

Judith Kyst

Direktør i Madkulturen

Hvis du har fået dette nyhedsbrev fra en ven og gerne vil have dit eget,
kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Grøn aktivisme

Sådan engagerer vi unge i planterig mad

Foto: Madkulturen - Plantekopset på Roskilde Festival

Et korps af 30 unge planteaktivister har taget på sig at få økologiske grøntsager på lystavlen hos andre unge. Med aktioner på træfpunkter som Roskilde Festival sætter de fut i smagsløgene og snakken om økologisk og planterig mad.

Problemet: Selvom unge er den mest klimabevidste generation, har mange svært ved at få flere planter i de daglige måltider. Mange er utrygge ved nye råvarer, og 7 ud af 10 unge kender ikke sæsonens grøntsager, viser Madkultur23.

Muligheden: En voksende gruppe af unge er frontløbere for en grøn madkultur, med kødfri kostprincipper og bælgfrugter i maden. De kan åbne øjnene hos andre for grøn madlavning. Drivkraften er det fællesskab, som styrer unges madvaner. 

Plantekorpset er et talenthold for madglade unge, som har modet til at vise en grønnere vej med hjælp fra Madkulturen og støtte fra Plantefonden. Som en del af deres uddannelse har de udviklet planteaktioner, bl.a. på Roskilde Festival:

Zuquizzy: En transportabel grøntsagsquiz i Jeopardy-format, der turnerede på campingområderne på Roskilde Festival.

 Juice'y'balls: Workshop med frugtjuice og dadelkugler lavet på pulp.

Taste the Orange Feeling: En gulerodsbaseret madvogn med topping og hjælp til at pimpe din kedelige festivalmad.

Svampe og speeddating: Festivalgæster møder nye mennesker over en lynhurtig omgang madlavning med svampe.

Et par gode råd fra Plantekorpset til alle, der vil arbejde med unge som ambassadører for en grøn madkultur lyder:

Mød Plantekorpset næste gang på Islands Brygge den 28. og 29. september. Skriv til programleder Naja Stamer på naja@madkulturen.dk, hvis du vil høre mere om plantekorpset - eller vil invitere dem til at lave aktiviteter hos dig!

Tal om mad

Så mange får slet ingen grøntsager til aften i 2024

I anledning af Den Nationale Grøntuge i uge 34 har vi i Madkulturen opgjort andelen af grøntagsmåltider på middagsbordene i Danmark. Selvom 9 ud af 10 lægger vægt på sundhed, springer vi overraskende ofte grøntsagerne over. Samtidig er det typisk de samme 5 grøntsager, der går igen i aftensmaden:

3 skarpe til
Rasmus Gøtsche

Programleder i Madkulturen og drivkraften bag rådgivningsteamet om skolemad. Har tidligere som rådgiver og projektleder i Københavns Madhus udviklet skolemad i København i samarbejde med Københavns Kommune.

1. Har vi egentlig skolemad i Danmark?

Kort sagt, nej. Vi har jo hverken skolemad til alle eller en udbredt skolemadskultur som i fx Sverige og Finland. Vi har først og fremmest en madpakkekultur, hvor 9 af 10 børn har madpakke med i løbet af en skoleuge, ifølge en måling fra Madkulturen.

Omkring halvdelen af skolerne i Danmark har godt nok en slags madordning. Men kun hvert 5. af børn får frokost derfra i ugens løb, og det kan være alt fra et måltid til en snack. Så det er afgørende at se på, hvad der faktisk bliver spist.

Nogle kommuner og skoler har udviklet ambitiøse ordninger og dermed også en stærk kultur omkring skolemaden lokalt. De ordninger kan lære os om potentialet og om, hvad det vil kræve at få skolemad til at virke, også nationalt.

2. Hvad kendetegner de bedste skolemadsordninger i Danmark?

Involvering er et fællestræk ved de ordninger, som bidrager med mest på skolerne. At eleverne spiller en aktiv rolle i fx servering, madlavning eller værtskab. At skolemaden bliver brugt til mere end bare at mætte maver.

Stærk opbakning fra både ledelse og lærere er også fælles for de mest velfungerende ordninger. At der er en klar forståelse af, hvad skolemaden bidrager med fagligt, didaktisk og socialt. At madkultur indgår i skolens kultur.

På de punkter har vi en overset styrkeposition i Danmark i sammenligning med fx Sverige. Selvom de er flere årtier forud med national skolemad, er de først nu ved at få øjnene op for alt det, skolemaden også kan, ud over at mætte.

3. Hvordan bygger vi bedst videre på den styrkeposition?

Her og nu kan vi hjælpe flere kommuner og skoler med at få øje på fordelen ved at bruge skolemad til at opnå noget af det, de gerne vil. Fx ift. læringsmiljø, trivsel og praksisfaglighed.

Vi skal også sørge for, at der er konkret vejledning til alle dem, som gerne vil i gang eller udvikle videre på deres skolemadsordning. Det er netop formålet med Madkulturens rådgivningsteam, som nu rejser rundt i landet.

På den måde opbygger vi og bidrager til et stadig stærkere videns- og  erfaringsgrundlag. Det skal bruges klogt til at løfte skolemaden i Danmark, også hvis man politisk vælger at gå efter skolemad på nationalt plan.

Madkulturen a la carte

85 % bakker op om skolemad 

viser en rundspørge fra Madkulturen.

Kom med til Madkamp

- en kokkekonkurence for skoleelever