Judith Kyst: Derfor er det fælles måltid så vigtigt

Spisning i skolen: Udgangstilladelse eller fælles frokost?

Tal om mad: Så mange har mobilen fremme ved aftensbordet

3 skarpe til Anne Glad: Hvad siger måltiderne om os?

Kære modtager

Måltidet er et fælles anliggende!

Det signalerede et politisk flertal i sidste uge med en finanslov, der sætter gang i udviklingen af skolemad og en fælles måltidskultur i folkeskolen.

Spørger man befolkningen bredt, er det også tydeligt at fællesskabet om måltidet har stor værdi. I Madkultur24, som udkommer i dag, har vi spurgt 2.000 voksne, hvordan deres måltider så ud i går. Og svarene afhænger i høj grad af, om man spiste sammen eller alene.

Når vi spiser aftensmad sammen, vægter vi hyggen og samtalen højt. Vi spiser ni minutter længere. Vi gør mere ud af madlavningen, råvarerne og rammerne. Vi er mere tilfredse med måltidet og finder det mere sundt. At spise sammen bidrager til trivsel, madglæde og sundhed!

Måske derfor er det kun hver tiende, der foretrækker at spise alene. Og mens madlavningen går stadig hurtigere, giver vi os lige så god tid til at spise nu, som ved tidligere målinger.

Til gengæld viser Madkultur24, at vi nu tager lettere på bordskik og mobilbrug ved det fælles bord (se tallene længere nede), og at flere samboende spiser hver for sig. Måske ikke helt overraskende, at samfundets voksende livstempo og digitalisering nu også begynder at sætte sådan et aftryk på måltidet.

Er der noget, der særligt overrasker mig, er det, at 585.000 voksne i Danmark spiser alene hele dagen igennem, dvs. morgen, middag og aften. Det er særligt enlige og folk uden for arbejdsmarkedet – dvs. dem, som har færrest forpligtende relationer.

Det understreger for mig, at vi skal prioritere både de nære og de store måltidsfællesskaber. Når vi gør det, får vi ikke bare opfyldt et socialt behov. Det smitter også af på maden, der bl.a. er mere hjemmelavet og består af flere forskellige råvarer, når vi spiser sammen.

Inkluderende, sunde og mobilfri måltider i skolen er et rigtig godt sted at starte. Det bidrager vi i Madkulturen til med rådgivning til skoler og kommuner, der vil udvikle skolemad i praksis. Derfor får du i dette nummer to gode eksempler på organiseringen af et fælles skolemåltid.

Til sidst  svarer livsstilseksperten Anne Glad på 3 skarpe om Madkultur24. Læs hendes gode bud på, hvad måltidet siger om vores livsbetingelser – og hvad vi går glip af ved at spise med mobilen i hånden.

God fornøjelse - både med nyhedsbrevet og med Madkultur24! 

Bedste hilsner

Judith Kyst

Direktør i Madkulturen

Hvis du har fået dette nyhedsbrev fra en ven og gerne vil have dit eget,
kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Spisefællesskab i skolen

Udgangstilladelse eller fælles frokost?

Måltidsrammen i skolen har stor betydning for elevernes fysiske, sociale og mentale sundhed. Herunder forudsætningerne for at lære, lysten til at spise sundt og den faglige og sociale trivsel, viser forskning fra DCA. 

Mange skoler har gode rutiner for måltiderne. Men de kommer typisk til kort i udskolingen, hvor eleverne får fri til selv at disponere frokostpausen. Det kan gå ud over både elevernes energi og det inkluderende spisefællesskab på skolen.

Skal man løse det problem, kræver det en indsats for at skabe en attraktiv spiseramme på skolen - evt. suppleret med, at man afskaffer udgangstilladelsen.

Madkulturens rådgivningsteam har set flere rigtig gode bud rundt omkring i landet på måltidsrammer, der giver udskolingseleverne et stærkt fællesskab om frokosten. Her deler vi to af de bedste eksempler.

Vig skole: Lærerstyret frokost i multisalen

På Vig skole i Odsherred har bestyrelsen, ledelsen og lærerne sammen besluttet at inddrage både udgangstilladelsen og mobilen. I stedet har man i multisalen indrettet et fælles spiseområde, hvor alle 120 udskolingselever sidder sammen med madpakken eller den varme skolemad, som leveres af to lokale kokke.

Lærere, pædagoger og ledelse spiser med og hjælper samtalen på vej. Eleverne sætter sig, som de har lyst, og alle bliver siddende mindst et kvarter. Derefter fortsætter samværet på frivillig basis med planlagte aktiviteter for alle på skolen. Det er de færreste, som i dag savner den daglige tur til Brugsen.

EAT-skolerne: Loungestemning gør det lækkert at spise sammen

De 51 københavnske skoler med EAT skolemad har siden 2009 haft dedikerede lounges, hvor udskolingseleverne selv styrer spisesituationen og kan slappe af med madpakken eller skolemaden. Det er der rigtig mange som vælger at gøre, selvom udgangstilladelsen stadig gælder.

Indretningen kan bestå af alt fra kunstige palmer til store kasser og graffiti., og den er lavet i et designforløb sammen med eleverne. Det er med til at gøre det sjovt og afslappende at spise sammen. Og så er det nemmere at finde plads til en lounge end til et stort spiseområde for alle på skolen.

Tal om mad

Mobilen vinder frem ved aftensbordet

Aftensåltidet har for mange været at betragte som en mobilfri zone. Men Madkultur24 viser, at det nu er hver ottende (14 %), der bruger mobil under måltidet på en typisk aften. Det er en tredobling siden 2017.

Stigningen ses især ved de fælles måltider, hvor hver tiende (10 %), nu har mobilen fremme mod 3 % i 2021. Sociale medier er på førstepladsen over ærinder, vi ordner på mobilen, mens vi spiser sammen med andre.

3 skarpe til
Anne Glad Wagner

Anne er livsstilsekspert, foredragsholder og forfatter til bl.a. "Danskernes mad" fra 2017 og "Hjemme hos Danmark", som netop er udkommet. Her får du hendes reaktion på tendenserne i Madkultur24.

1. Kan du genkende udviklingen mod en mere uformel måltidskultur?

For hver generation bliver der gjort lidt mindre ud af de formelle rammer omkring måltidet: Først forsvandt bordbønnen, så kom gryden ind på bordet og mor ud på arbejdsmarkedet, og efterhånden forsvandt dugen, servietringene og stearinlyset.

I nutiden skruer vi også på tiden, vi ofrer på tilberedning, og dermed forsvinder endnu en grund til at holde måltidet højtideligt og tillægge det værdi. 

2. Hvad siger det om vores liv og hverdag?

I Danmark har flertallet kun to måltider hjemme i løbet af et døgn. Morgenmaden som fælles måltid har længe været under pres, så reelt er aftensmaden vores madkulturelle anker.

Har man et højt ambitionsniveau for hele familiens fritidsaktiviteter, kan det være svært at nå frem til at sidde sammen hver aften. For børnefamilien kan aftensmåltidet desuden være konfliktfyldt, og så er det fristende at ty til nemme løsninger - ikke bare i køkkenet, men også under spisningen: Alle spiser forskellige ting, evt. på forskellige tidspunkter - og måske endda foran skærmen.

I næsten 40% af vores husstande bor der kun et enkelt menneske. Her er det også sin sag at holde måltidsfanen højt. Så nutidens demografi er nok en del af forklaringen.

3. Er det et problem, at vi slækker på bordskikken og spiser med mobilen?

Ja, for der sker noget smukt med mennesker, når de ser hinanden i øjnene og bryder brødet sammen. Selv når vi ikke kender hinanden i forvejen, er mad og måltider en samtalestarter.

Dét vigtige fællesskab sætter mobilen en stopper for. Når vi spiser foran en skærm - stor som lille - ofrer vi desuden maden mindre opmærksomhed, og vores fornemmelse for mæthed ændrer sig. 

Madkulturen a la carte

Madkultur24 - Måltidet

- læs hele undersøgelsen her

Topmøde om nordisk mad 

- Nordic Food Innovation Summit 

Søg i 10 års data om madkultur

- fra Madkultur15-23

Rådgivning om skolemad
- og viden om skolemad i Danmark